Afstressende aktiviteter

art therapy

Vi lever i en tid hvor aktiviteter som yoga, meditation, mindfulness, body SDS og andre afstressende teknikker praktiseres som aldrig før. Selv er jeg også hoppet med på bølgen, og dyrker yoga og drikker afslappende urtete nærmest så ofte som jeg kan komme til det. Mit seneste påfund er at farvelægge malebøger, hvilket også giver mig en helt særlig indre ro. Jeg har fundet de mest fantastiske malebøger fra et firma der hedder Colours by CPH, som både jeg selv og mine børn holder af at sidde og hygge os med.

Jeg ved ikke helt hvorfor de afstressende teknikker er eksploderet i det omfang som de er, og jeg tænker ofte på, om det kan være et udtryk for at vi i vores tid er mere stressede og er mere travle end vi nogensinde før har været? Ser man på forskellige undersøgelser, viser det sig nemlig, at vi faktisk aldrig har arbejdet mindre end vi gør nu, og at vi rent faktisk har mere fritid end vi nogensinde har haft. Så hvis vi danskere går og er mere stressede end førhen, er det faktisk en lille smule paradoksalt. Måske kan det have noget at gøre med, at mange ofte er tilgængelige ved hjælp af alle de elektroniske dimser vi benytter os af, og man er jo praktisk talt ”online” 24/7. Jeg ved at rigtig mange mennesker også føler, at vores omgivelser har høje forventninger til os, og at vi også har høje forventninger til os selv. Men når jeg sidder med min malebog fra Colours by CPH, så glemmer jeg verden omkring mig, og alle de ting jeg ”burde” gøre, og selvom det måske er paradoksalt at man kan have det behov, så er det trods alt bedre end at føle stress.