Min næste rejse

Nu har jeg snart overvejet alle for og imod argumenter, der måtte være, og jeg tror, at det ender med, at jeg ikke tager sydpå på min næste rejse! Det gør jeg ellers altid! Men de senere år er jeg begyndt at tænke på, hvilke historie man skaber i løbet af sit liv. Nu bliver det måske lidt småfilosofisk, men jeg vil gerne kunne byde på noget som person, når jeg skaber min egen familie – overfor mine børn som børnebørn. Og så tænkte jeg på: jeg har stort set kun været på solferie hele mit liv! Det lyder lidt ensporet, men jeg har simpelthen besøgt samtlige strande i verden – og aldrig været på en “kold” ferie! Mallorca, Italien, Tyrkiet men også Thailand, Bali og Australien, men de har alle været solferier. Så, nu tænkte jeg, at der skulle ske noget andet! Og jeg har fået en god ide fra en kollega: Grønland! Det er egentlig et land, som vi deler meget historie med, men jeg ikke har den fjerneste anelse om, hvordan er. Det er egentlig ikke hele vores forhold til Grønland som trækker mest, men det er al den fantastiske natur, som de kan tilbyde. Efter jeg er begyndt at undersøge mere om Grønland, har jeg læst meget godt om byen Sisimiut. Det er den næststørste by, og der er mange naturskønne oplevelser såvel som kulturelle oplevelser at komme efter.